Når man er på vandretur, skruer man langt ned for de sædvanlige hygiejnestandarder. Det er en del af den frihed, man får ude i vildmarken.
Men, man skal jo også selv kunne udholde dunstenaf sig selv, så her kommer et par gode fifs.
#1 Uld lugter (næsten) ikke
En af de primære årsager til at gå med uld i stedet for syntetisk stof er, at det ikke lugter helt så slemt. Efter en udluftning, kan man fjerne det meste af svedlugten.
Derfor er det et god idé at have uldtøj på fødder, overkrop og som undertøj.
#2 Vask fødderne hver aften, inden du går i seng
Dine fødder skal bærer dig igennem hele turen, derfor kræver de pleje og kærlighed.
Vask snavs og sved af, brug lidt creme og sov altid i sokker, der kun bruges til at sove i.
På Camønoen er du aldrig langt fra havet, så brug det til fodvasken. Det kolde vand sætter gang i blodcirkulationen, som hjælper fødderne med at hele.
Når du overnatter på en campingplads eller B&B, så giv dine fødder et eftersyn. Klip negle, behandl vablerne og smør dem godt ind i creme.
#3 Truckerbad med baby wipes
Brug baby wipes under arme og rundt om private dele, hver morgen og hver aften. Smør herefter med creme, deo og salve efter behov.
Ikke alene holder det dig ren, det forbygger også skader og betændelse på den sarte hud under armene og omkring kønsdelene.
#4 Lækkert hår i en uge, med tørshampo
Mit hår er meget fint og bliver utroligt nemt fedtet. Derfor er tørshampo min faste følgesvend i tykt og tyndt.
Man kan også bruge babypudder, som i øvrigt også er godt mod gnidsår omkring kønsdelene.
Sæt også håret op, så det ikke opsamler så meget snavs undervejs.
#5 Skyl tøjet med sæbe
Når du kommer til en camønopause eller Shelter med vask, så vask dit tøj med en smule sæbe.
Du kan tørre tøjet hurtigt i solen på en snor eller hængende bag på din taske, imens du går.