Yes! Jeg er tilbage på Camønoen og klar til at tage nogle nye etaper af Danmarks venligste vandrerute. Denne gang skal jeg gå ca. 70 kilometer i en cirkel rundt om Bogø og den nordlige ende af Møn.
Istedet for at starte hvor jeg slap, har jeg besluttet at starte på Bogø. Alene af den grund, at jeg var i humør til at befinde mig på en lille ø.
Da jeg ankom til Bogø ved 16-tiden, gik jeg direkte til shelteret, der ligger ved havnen i Nyby. Det er ca. 2 kilometer fra Bogø by.
Havnen har udover Shelteret en café/pizzaria der laver stenovns brød, toiletter der er åbne fra 8-21, strøm til opladning af elektronisk udstyr og en vaskemaskine til snavset tøj, en cykelinformations hytte til kolde dage og drikkevand.
Shelteret ved Bogø Havn
Shelteret ligger utroligt smukt med udsigt til havnen og ud over vandet. Da shelteret er vestvendt er det et skønt sted at nyde aftensolen. Det eneste minus er, at det også ligger klods op af hovedvejen, hvor der kører en del trafik, som larmer hele natten lang.

En nat i Bogø Havn
Når man vandre alene, så har man nogle gange en aften alene. Jeg købte et glas god vin hos Bogøbrød, der ligger i havnen, og hyggede mig med solnedgangen og planlagde min anden vandretur på Camønoen.
Jeg faldt tidligt i søvn og sov godt den nat. Da jeg vågnede næste morgen, lavede jeg kaffe og grød over trangia, imens jeg stadig puttede i soveposen. Da grød og kaffe var lavet tog jeg det med til havnen, hvor jeg spiste og drak på molen, imens jeg nød morgensolen.
Så pakkede jeg sammen og drog afsted på Camøno etape 6, der gik fra Bogø til Fanefjord naturlejrplads, der ligger ved Fanefjor Kirke.

Camønopausen Bogø
Camønopausen på Bogø er en gammel mølle, som øboerne i 1769 købte af kongen for 69 rigsdaler. Det skete i forbindelse med at øboerne også købte Bogø.
Da jeg kom forbi var kirken ved at blive sat istand til sommeren. Derfor havde de pillet taget af, som ligger ved siden af møllen på billedet.

1 kommentar