Dykning i Kaş = <3 <3

Det turkise vand man dykker i tyrkiet

Jeg ved ikke hvordan, jeg skal skrive dette indlæg, for der er 200% bias garanti, idet min tid som divemaster på en båd Kaş kun ligger lige under min søn, på listen over de største ting i mit liv.

Så nu er I advaret!

Kaş er Tyrkiet dykkersted nr. 1, fordi de mange små vulkanøer betyder at havet summer af liv, vægge at dykke langs, coraller og meget andet.

Derudover er der en flyvemaskine, en tankvogn og adskillige skibsvrag at udforske.

Af havliv skal nævnes at der nærmest er skildpaddegaranti.

For kulturnørden kan du finde amforaer, som antikkens skibe har tabt eller som er gået på grund sammen med dem.

Og for den sociale dykker, så er tyrkerne, der dykker på disse både, fantastisk selskab. De er søde, åbne og man får hurtigt et fællesskab med dem. Om aftenen griller vi, går i byen sammen og danser til den lyse morgen.

 

Turkey / Turkis

Det Tyrkiet der findes langs solskinskysten er Turkis farvet, fordi vandet er helt klar og havbunden består af sand eller hvide klipper.

På langt de fleste dage er sigtbarheden helt fantastisk, og du kan se alt klart omkring dig, når du dykker ned for at gå på opdagelse i undervandslivet.

Mange dykkersteder er +25 meter, så det er en fordel at have et advanced certifikat.

 

2 dyk om dagen

De fleste både i Kaş sejler ud om morgenen og kommer hjem til en frokost pause, hvor alle iltflaskerne bliver fyldt op og båden rengøres. Imens hviler dykkerne sig og spiser frokost på en af Kaş mange restauranter.

Efter det sidste dyk, er det ikke ualmindelige at gæsterne henter øl til bådens personale og dem selv, og man sammen nyder en kold decompression øl.

Nogle aftener er der nattedyk, hvor man kan opleve undervandslivet i mørket.

Tyrkisk delekultur og proviant

I Tyrkiet deler man ud af det man har, helt ned til den sandwich man har købt eller den tallerken man spiser af på restauranten.

Så hvis du tager snacks med, er det god stil at købe rigelig kiks, nødder, kage eller frugt, så du kan byde de nærmeste.

Dykkerbådene har tyrkisk the, som du kan få efter dit dyk, men ellers er der ikke drikkevarer ombord som du kan købe, derfor er det vigtigt at du selv husker at medbringe en stor flaske vand.

 

Andre har også læst

3 kommentarer

  1. Hej Kasguide. Hvilket dykkerfirma vil du anbefale at bruge derned?og hvor er der godt og billigt at bo?. Jeg planlægger en længere tur derned når verden åbner op igen og vi får en normal og sikker tilstand i verden.
    God weekend

    1. Kære Morten

      Tak for din kommentar 🙂 Jeg dykker med NaturaBlue, når jeg er i Kas, de er både gode og billige, og deres kunder kommer igen og igen, fordi man føler sig hjemme og velkommen hver gang. Du kan se deres instagram side her: https://www.instagram.com/naturablue/?hl=da
      Når jeg tager til Kas, så bor jeg på Airbnb, fordi jeg godt kan lide at have mit eget køkken. Da bjergene der omkranser Kas er meget stejle, sørger jeg for at bo i centrum af byen, så jeg nemt kan gå til og fra havnen. Man kan dog tage en taxi, til meget overkommelige priser, hvis man bor lidt længere oppe. Hotellerne i byen er også fine, mine venner og familie har boet på Hotel Club Phellos, det er rigtig fint til prisen.

      Jeg håber du får en rigtig god tur!

      God påske

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *