I dag vælter sneen ned udenfor og vi har derfor sat Mads og Monopolet på højtaleren og fundet perlerne frem. Det er tid til hygge!
Det er efterhånden blevet en tradition hjemme hos os at lave dekoration til højtiderne af perler, og vi har efterhånden en stor kollektion af halloweenpynt og julepynt. Så selvfølgelig skal vi også have lidt til påske.
Vi elsker de sjove farver og at der er uendelige muligheder for at lege og bygge med perlerne. Og så er det hyggeligt at sidde og fordybe sig i noget sammen.
Sådan laver du Hama 3D
Jeg bruger min telefon til at finde inspiration til mine perledekorationer, ved at google hama + easter 3D. Så kommer der en række muligheder frem og det er bare at vælge på baggrund af ambitionsniveau og tid.
Jeg fandt inspirationen til disse søde figurer på pinterest, hvor du også kan se en video af hvor hvordan perlerne bliver lavet. Få opskriften her.
Og så er det ellers bare at finde perlerne frem, sætte noget hyggemusik, en lydbog eller lignende på højtalerne, og fordybe dig i at fiske de små perler op og bygge sød påskepynt.
Her har jeg udvidet opskriften lidt ved også at lave søde kyllinger og påskeæg.
1 kommentar