Min kur skal kickstartes med en pulverkur, fordi den vænner kroppen til at være på kur, giver mig al den næring jeg har brug for og forhåbentligt kan slå nogle kilo af vægten med det samme.
Mit mål er 3 uger på pulver, men jeg har en travl hverdag med en 5-årig på halv tid, arbejde og en masse sociale arrangementer med samarbejdspartnere, kunder, familier og venner. Derfor er det ikke en mulighed for mig at gemme mig med en pose pulver i tre uger.
Så mit kompromis er blevet: Alle måltider består af pulver, undtagen når jeg skal til et socialt arrangement.
Det går selvfølgelig lidt ud over det samlede kalorieindtag og dermed det samlede vægttab, til gengæld er det motiverende, at jeg kan glæde mig til rigtig mad 1-2 gange om ugen.
Sult og sultfølelse
Når man holder hvert måltid på omkring 100 – 200 kalorier nedsættes følelsen af sult. Det er en slags hjælpende hånd fra kroppen, der gør det muligt at udholde sultperioder.
Fordi jeg spiser 4-6 gange om dagen på pulverkur, oplever jeg heller ikke, at jeg skal vente for lang tid på næste måltid.
Efter 2 dage havde jeg vænnet mig til det, og begynder at føle flad mave og mere energi. Det er rar følelse, som giver motivation til at fortsætte.
Min kur denne uge:
Jeg har kombineret flere forskellige slags pulverkursmærker, for at få variation i mine måltider. Min dag ser typisk sådan ud:
Morgenmad: Nutrilett Shake (110 kalorier)
Formiddag: Nutrilett Snackbar (100 kalorier)
Frokost: NUPO Spicy Chicken Soup (120 kalorier)
Eftermiddag: Nutrilett Shake (110 kalorier)
Aftensmad: Middagsret fra NOKA (ca. 220 kalorier)
Sen aften: Choko/karamel musli fra NOKA (220 kalorier)
= ca. 900 kalorier/dag.
Derudover har jeg spist en god middag med vin på Sticks N Sushi og drukket en øl til kulturnatten = + 1.500 kalorier.
Derudover har jeg gået 15 kilometer = ÷ 800 kalorier.
Erfaring
Jeg har haft en rigtig god uge, hvor jeg ikke har følt sult eller manglet energi. Det har overrasket mig en lille smule, fordi jeg syntes, at jeg plejer at være mere sulten.
Mit energiniveau har også ligget stabilt og jeg har haft lyst til at gå turer og bevæge mig lidt ekstra.
Da det er den første uge i mit vægttab, vil jeg ikke hoppe på vægten, fordi jeg ved hvor meget det slår mig ud at se det store vægttab denne uge (som mest består af vand), når jeg så tager mit vand på igen næste uge. Derfor venter jeg til næste lørdag med at hoppe på vægten.
Da jeg startede vejede jeg 82 kilo, og jeg håber på at veje 79 kilo efter 2 uger på pulver.
1 kommentar